Prinser

Så er der nye prinser på matriklen…
Det har været en ret lang “malerpause” med husrenovering indendørs i hele 2013, udendørs med haven i 2014 – og nu babybule med kedelige bækkengener.
Små portrætter har sneget sig ind undervejs, og også enkelte “Skøjteprinsesser“…
Nu har jeg taget min dejlige og lange liste med ideer frem igen, og håber på at nå en lille del inden termin – desværre alt afhængig af, hvad bækkenet tillader.

Mine konger, baroner, grever, prinser og prinsesser er egentlig en langsom videreudvikling fra mine mange “tupilak” malerier.

IMG_3934.JPG

Tupilakkerne er små grønlandske figurer af knogler, tænder mm. fra inuittiden, som skulle jage onde ånder væk.
Jeg gjorde mig en lidt mere farverig fortolkning af de små uhyggeligt udseende væsener, da jeg boede i Grønland i en kortere periode i 2011.
Jeg fik i den forbindelse en masse positiv respons fra både tilflyttere og grønlændere – de syntes, det var en befrielse at se noget andet end de sædvanlige naturmalerier, som folk oftest blev draget til at male.
Desuden var de ret begejstrede for de mange farver og for den måde, hvorpå jeg alligevel havde inddraget det grønlandske i mine malerier.
Det store fællestræk for mine tupilakker og kongemalerier er nok de store øjne samt de store tænder – et særligt kendetegn ved tupilak figurerne.
Over tid har væsnerne udviklet sig til en helt bestemt måde at se ud på for mig, og de falder mig så naturligt at male – de er mine, de er mig, og de er “min hylde”.
Begge kategorier kan ses under menuen GALLERI.

Disse “Pudeprinser” er malet med ro i hovedet, græs mellem tæerne og hyggelige spark fra Nohr i rugeposen – og prinserne har nu fundet en plads i entréen.
De kan desuden ses i mit GALLERI under “Kongerækken“, eller direkte her.

IMG_3930.JPG

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: